Paid Social Specialist


STEP søger en Paid Social Specialist

Vi er på udkig efter dig, der er hardcore specialiseret i paid social, men til gengæld arbejder inden for hele den taktiske del af paletten på netop dette felt. Du kommer nemlig til at få ansvar for både at rådgive vores kunder i valg af platforme, budget, målgrupper, timing osv. OG at eksekvere – og levere på – den strategi, du lige har solgt.

 

Du kommer til at indgå i et stærkt fællesskabsorienteret team med 7 andre digi-drevne kollegaer, men kommer også til at arbejde tæt sammen med både vores Client Service Managers og det kreative team, som skal føde dig med godt indhold, og som du skal føde med gode indsigter og løbende feedback på performance.

 

Din arbejdsplads bliver på vores kontor i Nedergade i Odense C, tæt på både kaffebarer – og fredagsbarer. Og du kommer til at blive en del af et miljø med flad struktur og fællesskabsfølelse frem for alt.

 

Vi leder efter dig, der besidder disse faglige skills:

  • At starte, teste, drive, optimere og afrunde social ad campaigns er dit number one skill.
  • Du kender alle de smarte smutveje og de fjerneste afkroge og hjørner af Facebook Business Manager.
  • Du arbejder med Facebook og Instagram Ads på et niveau, der får andre til at tænke: ”rutineret!”.
  • Du kan give velovervejede og velbegrundede budgetanbefalinger.
  • Du kan udarbejde grundige afrapporteringer – og omsætte dem til noget forståeligt og brugbart for både kunder og dine kreative kollegaer.
  • Du labber tech-viden i dig, som var det gin tonics på en fredag.
  • og du opsnapper og deler nye paid media trends så hurtigt, at vi andre synes, du er irriterende (altså: Irriterende dygtig!).
  • Du får ekstra plusser i bogen, hvis du også har erfaring med:
    • GA
    • GTM
    • Google Ads

 

og dine menneskelige skills stemmer overens med følgende:

  • Du synes, at ”fail fast and cheap” og ”build, measure, learn” er noget af det klogeste, der længe er blevet sagt.
  • Du vinder (næsten) altid diskussioner med data som dit sikre argument.
  • Disciplin er din disciplin.
  • Du er drevet af at skabe resultater og ønsker dig kliks og konverteringer, når du ser et stjerneskud.
  • Og allervigtigst: Du er en guttermand/kvinde. Vi samler kun på gode mennesker, der ligesom os elsker at konkurrere MED hinanden – og ikke mod hinanden.

 

STEP – ELEVATORTALE-VERSIONEN:

STEP er et kommunikationsbureau drevet af data, kreativitet, 120 specialister, flokdyrs-mentalitet, modige brands og menneskelig indsigt. Vi er et ungt bureau, som er vokset i raketfart. Men selvom vi er blevet store hurtigt, er vi ikke blevet mindre nysgerrige og legesyge. En konstant lyst til at gøre tingene på nye måder er stadig dét, der får os ud over stepperne hver eneste dag. Kun sådan kan man nemlig være de første til at gøre noget. Og det kan du også blive.

 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at sende dem til Andreas Sander, vores Head of Digital Operations på mail anssa@step.dk.

Du sender din ansøgning ved at klikke på "ansøg her" knappen.